Abrikos

Prunus armeniaca

Hjemmehørende i Kina, Centralasien og Armenien; bredt dyrket i tempererede områder, herunder Europa, Middelhavsområdet, Nordamerika og dele af Asien.

Carotenoider (f.eks. beta-caroten, lycopen)
Fenoliske forbindelser (f.eks. catechin, chlorogensyre)
Flavonoider (f.eks. quercetin, rutin)
Vitamin C, Vitamin E

- Antioxidantaktivitet på grund af høje niveauer af vitaminer og carotenoider
- Anti-inflammatoriske egenskaber
- Potentielle kræftbekæmpende effekter fra polyfenoler
- Traditionelt brugt til behandling af forstoppelse og fordøjelsesbesvær

- Rig på vitaminerne A, C og E
- God kilde til kostfibre
- Indeholder mineraler som kalium, magnesium og jern

Frugt (frisk eller tørret)
Kerner (kerne brugt i traditionel medicin og kosmetik, men forsigtighed anbefales på grund af amygdalinindhold)

Kernerne indeholder amygdalin, som kan producere cyanid, hvis det indtages i store mængder. Giftighed kan opstå ved overforbrug af abrikoskerner.

- Bruges i kinesisk, persisk og traditionel europæisk medicin til luftvejssygdomme, hudlidelser og fordøjelsessundhed.
- Abrikosolie bruges topisk for hudens sundhed og som fugtighedscreme.

- Abrikoskerneolie bruges i kosmetik og farmaceutiske produkter
- Bruges i marmelader, geléer, tørret frugt og drikkevarer
- Abrikoskerner bruges i traditionelle medicinpræparater

Abrikoser er kendt for deres stærke antioxidante kapacitet, primært på grund af carotenoider, phenoler og vitamin C, som hjælper med at neutralisere frie radikaler.